Sociale medier

I mange sammenhænge er sociale medier en del af dit arbejde. Men når det ikke er direkte arbejdsrelateret, vil vi bede dig om at lade dem passe sig selv til før eller efter arbejdstid. Det kan de godt, og det skærper koncentrationen gevaldigt. Husk også, at det kan være svært at skelne imellem din professionelle og private personlighed, så tænk over, hvad du deler, diskuterer og deltager i. Eller følg vores grundregel nr. 1 for erhvervs­ledere på sociale medier: Betragt det som trafikken. Sæt dig ikke bag rattet, hvis du har fået et glas rødvin.